“Hvad er allergi? Allergi er typisk en arvelig betinget tilstand, der ofte er forbundet med astma, høfeber og børneeksem. Derfor har man en øget risiko for at udvikle allergi, hvis ens forældre eller søskende har eller har haft allergi eller allergiske lidelser. Nogle personer udvikler allergi, selvom ingen andre i deres familie har det.

Overfølsom reaktion i immunsystemet Allergi opstår som en overfølsom reaktion i kroppens immunforsvar mod ellers harmløse stoffer, som kroppen normalt burde tolerere.

Allergiske reaktioner opstår som følge af en misforståelse fra kroppens eget immunsystem.

Normalt fungerer immunsystemet ved at producere antistoffer, der beskytter kroppen mod mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter.

Ved udvikling af allergi producerer kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke udgør nogen fare. Disse normalt harmløse stoffer kaldes allergener.

Den største risiko for at udvikle allergi er mod de stoffer, der forårsager allergi, som man er i daglig kontakt med. De mest almindelige er kæledyr med pels (såsom hund, kat, hest, kanin), husstøvmider, pollen og fødevarer. Allergi kan også udløses af de stoffer, man arbejder med.”

‌

Hvornår opstår symptomerne?
Typisk viser allergisymptomerne sig kort tid efter, man er blevet udsat for det, man reagerer overfor. Det sker ofte inden for få minutter, men reaktionen kan også forekomme efter nogle timer. Symptomerne varierer fra milde gener til alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende reaktioner, også kendt som anafylaktisk chock.

Det varierer fra person til person, hvor lidt allergenpåvirkning der skal til, før man får allergisymptomer. Nogle personer med allergi, f.eks. over for katte, kan reagere, hvis en person ved siden af i bussen har katteallergener på sit tøj. Andre vil ikke opleve symptomer af så lille en mængde allergen. Allergireaktionen udløses af specifikke allergi-antistoffer kaldet IgE-antistoffer, som er specifikke for de enkelte allergener. Dette kaldes også ‘straks-allergi’.

Allergisymptomer kan manifestere sig som høfeber, astma, maveproblemer, nældefeber eller eksem.

‌

Luftvejsallergi:

Gentagne nys, tilstoppet næse, kløe i næse og øjne, løbende næse og øjne, hovedpine, træthed, dårlig søvn, hoste og astma.

‌

Fødevareallergi:

Forværring af eksem, udslæt (nældefeber), kløe i mund og hals, diarré, opkast, forstoppelse, vejrtrækningsproblemer.

‌

Kontaktallergi:

Kløe på huden, eksem, blærer, sår, tyk og tør hud, der skaller.

Høfeber:
Mange er bekendt med pollenallergi, der frembringer næsestoppethed, næsekløe, løbende næse og nysen samt røde og kløende øjne, der løber i vand.

‌

Dette er en allergi, der skyldes pollen (typisk birk og græs), og symptomerne opstår typisk i løbet af pollensæsonen, det vil sige fra forår til sommer. Pollenstøvet fungerer som allergen, der udløser en allergisk immunreaktion lokalt i øjne og næse – eller længere nede i luftvejene, hvor symptomerne vil manifestere sig som astma.

Fødevareallergi:
Nogle kan være allergiske over for bestemte fødevarer. Disse personer vil opleve symptomer både fra fordøjelsessystemet og samtidig fra andre organer, såsom hud og luftveje. Dette skyldes, at allergenet optages i blodet og forårsager reaktioner flere steder i kroppen. Eksempler på sådanne symptomer kan være udslæt som nældefeber på huden.

Kontaktallergi i huden:
Kontaktallergi i huden er en anden form for overfølsomhed, hvor hudkontakt med ting som metaller (f.eks. nikkel), kemiske forbindelser og diverse proteinstoffer fra fødevarer eller planter kan forårsage allergiske reaktioner, der udvikles et par dage efter udsættelsen.

Der er ikke involveret allergi-antistoffer i overfølsomhedsreaktionerne, der viser sig ved eksem. Dette kaldes ‘forsinket’ allergi.

Når man har allergi, er det vigtigt at undgå at blive udsat for de ting, man ikke kan tåle. Nogle ting kan være praktisk umulige at undgå, f.eks. allergener som pollen. Hvis man oplever allergisymptomer, kan de normalt behandles med medicin.

Allergi som folkesygdom
Især generationerne født efter 1960 har oplevet en markant stigning i forekomsten af allergi, ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige industrialiserede verden. Dette gælder både ‘straks-‘ og ‘forsinket’ allergi. Der findes forskellige teorier om årsagerne til den stigende forekomst af allergikere. Der er uden tvivl flere faktorer og et komplekst samspil af både genetiske, kostmæssige og miljømæssige faktorer såsom overvægt, rygning, øget forarbejdet kost, øget eksponering for pollen, ældre førstegangsfødende, flere fødsler ved kejsersnit samt mere tid indendørs.

Det er ikke fuldt ud dokumenteret, hvor mange danskere der lider af allergi. Men estimater ligger på omkring 20-25 % af befolkningen. Alene pollenallergi anslås at påvirke 8-900.000 danskere.

Allergier er typisk mest udtalte i barndommen og ungdomsårene. I voksenalderen bliver symptomerne ofte mindre generende.”

‌

Allergi og genetik
Som tidligere nævnt er der en genetisk disposition til at udvikle allergi. Risikoen for at udvikle allergi øges, hvis andre familiemedlemmer som forældre eller søskende også lider af sygdommen.

Hvis den ene forælder lider af allergi, er der en risiko på 20-30 % for, at et kommende barn også vil udvikle allergi. Er begge forældre allergiske, stiger risikoen for barnet til 40-50 % – nogle gange endda endnu højere.

Ingen allergi hos forældrene = 5-10 % risiko for at barnet udvikler allergi

Allergi hos den ene forælder = 20-30 % risiko for at barnet udvikler allergi

Begge forældre har forskellige allergier = 40-50 % risiko for at barnet udvikler allergi

Begge forældre har samme allergi = 70 % risiko for at barnet udvikler allergi

‌

Allergi er mange ting, og det viser sig også på rigtig mange måder; eksem, forkølelse, maveproblemer og meget mere. Det er også meget forskelligt, hvad der kan starte en allergi, men med kinesiologi, kan vi spørge kroppen, hvad der skal til at løse problemet.

En kæmpe stor procentdel af vores befolkning har allergisymptomer, uden at kunne komme dem helt til livs og hvor noget medicin vil gøre slimhinderne endnu tyndere med tiden.

‌

Med naturlige ting, kan vi få allergien væk, når først vi forstår, hvor den kommer fra og det kan vi med kinesiologien finde ud af.