Handelsbetingelser

Oversigt

1. Indledning
2. Bestilling af varer
2.1. Sådan bestiller du på sundoggod.dk
2.2. Bestilling
3. Returnering og ombytning
4. Priser og betaling
5. Levering
5.1. Fragtgebyr og information vedr. fragt i Danmark
6. Ændring eller fortrydelse af igangværende ordre
7. Fortrydelsesret
8. Reklamation og klager
9. Farver
10. Sikkerhed
11. Persondatepolitik – i forbindelse med køb på helsam.dk
12. Persondatepolitik – generel
13. Lovvalg
14. Prisfejl og lignende

1. Indledning

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på sundoggod.dk, som ejes og drives af Sund og God, Ålekistevej 166, 2700 Vanløse.

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen.

Du skal særligt være opmærksom på de tekster, som er anført med kursiveret skrift i handelsbetingelserne.

2. Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet. Vi håndterer løbende bestillinger, og vores telefontid er kl. 08:30-16:00 mandag-torsdag og kl. 08:30-15:30 fredag.

2.1. Sådan bestiller du på sundoggod.dk

For at foretage et køb hos os, skal du igennem disse trin:

Find de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven.
Gå herefter til kassen.
Indtast dine personlige oplysninger.
Vælg forsendelsesmetode.
Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.
Gennemfør betalingen.

Når du har afgivet en ordre, modtager du en autogenereret e-mail med med alle oplysninger. Og når vi har pakket din ordre og afsendt ordren, så modtager du via e-mail en faktura, som er vedhæftet som pdf-fil. Fakturaen indeholder bl.a. leverings- og track- & trace-oplysninger.

Hvis du har oplyst din e-mailadresse og mobiltelefonnummer samt valgt fragtfri levering til klinikken, så vil du modtage en sms med besked, når ordren er klar til afhentning.
Du er selv ansvarlig for, at de kundeoplysninger, som du indtaster som led i et køb, er korrekte.

Yderligere information om produkter og varer fås ved henvendelse i klinikken hvis ønsket. Her er uddannet expert klar til at rådgive og vejlede dig i dit valg af produkter inden dit køb.

2.2. Bestilling

Vi opbevarer ikke en kopi af strakskvitteringen, som du har fået tilsendt som e-mail.

3. Returnering og ombytning

Returnering og ombytning sker i henhold til vores regler om fortrydelse eller reklamation, som omtalt i senere punkter.

4. Priser og betaling

På sundoggod.dk kan du benytte følgende betalingskort:

Dankort og VISA/Dankort
VISA
VISA Electron
MasterCard
Maestro
Mobilepay

Der opkræves ikke kortafgift på sundoggod.dk. Vi bruger ikke forsendelse pr. efterkrav. Alle opgivne priser er i DKK og inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser og opdateres løbende.

Betaling for bestilling sker ikke, før vi har afsendt varer til dig. Først da vil beløbet blive trukket på din konto. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Når du indtaster oplysninger omkring betalingskort, foregår dette direkte hos Reepay i krypteret form.

5. Levering

Varer bestilt på sundoggod.dk leveres i Danmark.

Gratis fragt i Danmark ved køb over 499 kr., jf. nærmere om betingelserne nedenfor.
Vi bestræber sig på at afsende de bestilte varer inden for 1-3 hverdage, dog må der påregnes lidt længere leveringstid i forbindelse med større kampagner, højtider og ferier.

Pakker sendes med PostNord

5.1. Fragtgebyr og information vedr. fragt i Danmark

Click&Collect:

Ved levering til klinikken: Gratis fragt
Gratis fragt ved levering i klinik svarer til, at du besøger den fysiske klinik, hvor du har mulighed for råd og vejledning fra vores ekspert og coach i forbindelse med udleveringen af dine købte produkter. Klinikpersonalet har således adgang til fragt-relaterede personoplysninger samt dit varekøb. Er der større efterspørgsel på rådgivning, anbefales det at booke en session med vores rådgiver.
Der skal altid aftales tid for afhentning af varer i klinik på tlf. 40307440.

Levering til pakkeshop:

Ordrer på mere end 499,- kr., der sendes til afhentning i pakkeshop: kr. 0,- / Fri fragt
Ordrer på mindre end 499,- kr., der sendes til afhentning i pakkeshop: kr. 29,-

6. Ændring eller fortrydelse af igangværende ordre

Du kan desværre ikke ændre eller stoppe din igangværende ordre, efter din ordre er godkendt og bekræftet af os.

7. Fortrydelsesret

Der er 14 dages fortrydelsesret, regnet fra den dato du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i en ordre, og som leveres enkeltvis. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Fortrydelsesretten kan udøves ved at sende en meddelelse til os herom via e-mail uden at angive nogen bestemt grund til fortrydelsen.

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Send venligst meddelelsen om fortrydelse til følgende adresse:

Sund og God
Ålekistevej 166
2720 Vanløse
E-mail: kundecenter@sundoggod.dk

Husk at anføre ordrenummer

BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt og for varer, hvor du har fjernet forseglingen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt.

Da vi er underlagt Fødevare- og Lægemiddellovgivningen kan du ikke fortryde lægemidler, lægemidler til dyr, medicinsk udstyr med temperaturkrav, kosttilskud og fødevarer med særlige krav til opbevaring.

Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os.

Hvis du har fået varen leveret som ”fri levering”, da har du mulighed for at returnere varen i klinikken, hvor du har afhentet varen eller ved at sende varen retur til ovennævnte adresse.

Hvis ikke varen er leveret som ”fri levering”, skal du returnere varen til ovennævnte adresse.

Du skal returnere varen uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt.

BEMÆRK: Du er selv ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen har været beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt, valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som dét, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

Returnerede varer bør være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse betingelser, refunderer vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket eventuel værdiforringelse. Medmindre du har givet os instruks om andet, vil vi foretage tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.

I Danmark tilbyder vi, at du får alle de oprindelige forsendelsesomkostninger tilbage – også selvom du kun fortryder dele af et køb. Bemærk dog (som tidligere beskrevet), at du selv – ved fortrydelse – skal bære de fulde leveringsomkostninger forbundet med returnering af varen til os.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du ønsker mere information vedrørende din 14-dages fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

8. Reklamation og klager

Reklamation

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse ifølge købeloven, hvis du mener, at den vare, du har modtaget, er mangelfuld.

Du skal indenfor ”rimelig tid” efter at have konstateret en fejl/mangel ved varen, give os besked herom på e-mail til kundecenter@sundoggod.dk eller på nedenstående fysiske adresse. Når formodningsperioden på 12 måneder er udløbet, ligger bevisbyrden hos dig.

Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen / fejlen og vedlægge en kopi af din faktura.

Hvis din reklamation er berettiget (varen er mangelfuld), kan du enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation, og (rimelige) fragtomkostninger refunderes til dig.

Varen sendes til:

Sund og God
Ålekistevej 166
2720 Vanløse
Mrk. Reklamation

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret, kan du skrive en e-mail til os på følgende adresse: kundecenter@sundoggod.dk.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@sundoggod.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.

9. Farver
Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Det betyder bl.a. at varens farve kan se anderledes ud i virkeligheden end på skærmen. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke som en mangel i købelovens forstand.

10. Sikkerhed
Alle betalinger på sundoggod.dk foregår gennem en sikker forbindelse, der er godkendt og kontrolleret af Reepay. Vi har ingen adgang hertil.
Når du har godkendt en bestilling og betalt med betalingskort, kan der også kun hæves det beløb på din konto, som du har godkendt.

11. Persondatapolitik – i forbindelse med køb på sundoggod.dk
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Sund og God og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Ved indmeldelse i kundeklubben opbevarer vi oplysningerne indtil du melder dig ud og herefter i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Den dataansvarlige på sundoggod.dk er Sund og God Gruppen A/S.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: gdpr@sundoggod.dk.

12. Persondatapolitik – generel

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med Databeskyttelses-forordningen, samt Databeskyttelsesloven. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden, hvorpå de bruges, henviser vi til vores generelle Persondatapolitik her.

13. Lovvalg
Disse handelsbetingelser og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

14. Prisfejl og lign.
I tilfælde af prisfejl og lign. kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde en løsning.

Bilag 1: Standard fortrydelsesformular

Standard fortrydelsesformularen udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Hent standard fortrydelsesformularen her.